Guidet tur ved de ikoniske badehuse
Vandretur ved badehusene på Vester Strand
Du har sikkert bemærket de små kulørte badehuse, der ligger som perler på en snor udenfor Ærøskøbing. De ikoniske og særdeles attraktive badehuse når snart en alder af 100 år, og har været udsat for trusler med fjernelse til følge gennem tiderne.
Få historien om badelivets opståen i Ærøskøbing i slutningen af 1800-tallet og de første huse på stranden samt ærøboernes kamp mod Fredningsstyrelsen for at bevare disse enestående badehuse.
Turen tager cirka 1 time 30 min og der er godt 2 kilometer at vandre i et stille og roligt tempo.
Turen guides af forfatteren Allan Harsbo, der har skrevet bogen
"Badehusene - en fortælling om badelivet i Ærøskøbing".
Hvornår:
Er du interesseret i en gåtur omkring badehusene - så kontakt os venligst - vi går på 2 ugedage efter ankomsten af færgen fra Svendborg kl. 11:30. Meld dig til på badehus@aeroetours.dk. Vi går på lørdage kl. 10:00.
Skulle du ønske en specialtur udenfor perioden - så kontakt os gerne (min. 5 personer) på 40466675.
Hvad koster det?
Det koster DKK 175,00 per person at deltage - du får bogen om badehusene med i købet.
Om denne tur
Vi mødes på de turlagte dage ved færgeankomst - og følger guiden langs strandstien ud til Vester Strand
Guiden møder kun op på dagen hvis der er bookinger til turen. Turen kræver mindst 5 bookede personer. Så husk at tilmelde dig..
Du betaler til guiden kontant eller på MobilePay.
Mødested: